Efter du har skudt en hare og den har hængt i nogle dage kan du følge denne opskrift på hare-ragout:
Ps - opskriften kan printes - hent opskriften HER
1 stk. hare
50 g smør
3 store løg
3 fed hvidløg
3 gulerødder
3 stængler blegselleri
tilsæt en krydderurt fx timian eller rosmarin
6 dl bouillon
250 g champignon
250 g bacon i tern
Salt og peber efter behov/smag
Haren parteres
Husk endelig at skære alle hinderne af - det er ikke helt nemt, men det kan godt betale sig da det ikke smager godt og en meget skarp kniv hjælper godt til.
Skær kødet i mundrette stykker og svits dem i smørret i gryden.
Tilsæt herefter småtskåret løg samt skivede gulerødder og bacon i tern. Lad det simre lidt i gryden.
Bouillon tilsættes og skiveskåret blegselleri og champignon samt hvidløg og krydderurt tilsættes.
Lad retten simre i 1 time og smag den herefter til med salt og peber og lad den simre endnu 20-30 minutter.
Jævn retten efter ønske - du kan også tilsætte fløde hvis du vil.
Serveres med kogte kartofler eller kartoffelmos.
Husk geleèn og andet tilbehør hvis du syntes det er nødvendigt.
Hare smager skønt - specielt hvis man selv har skudt den.
Velbekomme fra Pigen på Stigen og The Danish American.